af Karlo Jespersen

Når jeg læser og følger nyhedernes om afsløringerne, om de overgreb og tilsidesættelser af menneske rettigheder som krigen i Irak er årsag til, tænker jeg på den skrevne historie, som er tilgængelig fra Hitlers tid.

Den gang som i dag vendte embedsmænd og nok også en del politikere det blinde øje til.

Under Anden Verdenskrig fik en dansk kommission fra Udenrigsministeriet og Røde Kors tilladelse til at besøge Theresienstadt Inden de ankom, blev der malet, forskønnet, bygget og istandsat i et omfang der er vanskeligt at forestille sig. 17.500 blev udrenset og sendt til gaskamrene som led i det iscenesatte bedrag. Alt blev så behændigt og virkningsfuldt sammenstillet, at selv repræsentanten for det internationale Røde Kors i Genève, der også deltog i besøget, lod sig overbevise om de 'forbløffende' gode forhold i denne jødiske by.

Hjemme igen skrev de to besøgende danske embedsmænd rapporter om besøget, der beskrev jødernes forhold i lejren som gode. Først efter krigen blev de stærkt kritiseret for deres tilsyneladende naivitet.

Et par gamle ordsprog siger:  'Sig mig hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er.' og 'Den der tier samtykker.'

Vi er blevet tudet ørene fulde om, at krigen gjaldt om at sikre menneskerettigheder for Iraks befolkning. Hvordan kan man så selv

deltage eller forholde sig passivt til, at menneskerettighederne overtrædes på der grusomste?

1.11.2010