Valget i lørdags i Malaysia betød at leder af del faglige organisation LRC (Labour Ressource Center) Tian Chua blev valgt til parlamentet i valgområdet Batu i Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad. Han vandt med 29.785 stemmer mod sin modsander fra regeringspartiet, der fik 20.330 stemmer.
Tiltagende utilfredshed med den siddende regering, betød, at oppositionen fik flertal i 5 provinser i Malaysia. Det betød, at Tian Chua fik plads i parlamentet.
Tian Chua
opstillede for Keadilan-partiet (Retfærdighedspartiet) der blev dannet i protest mod den siddende regerings vilkårlige internering af politiske modstandere og senere fusionede med Malaysias socialistparti.
Det er 2. gang Tian Chua opstiller for Keadilan. Sidste gang var i 2004, hvor han ikke blev valgt.
Regeringen beholdt sit flertal, men mistede sit 2/3-flertal, der har betydet uindskrænket mulighed for at lovgive uden at spørge andre.
Tian Chua
har de sidste 11 år besøgt Silkeborg (og flere andre steder i Danmark) 3 gange – fordi hans faglige organisation LRC siden 1997har haft et samarbejde med AIF i Silkeborg. AIF har støttet organisationens uddannelse af tillidsrepræsentanter og organisering af arbejdere i de såkaldte eksport-produktionszoner. Tian Chua sad i 2 år interneret i Kamunting fangelejren 300 km. nord for Kuala Lumpur – uden nogensinde at blive stillet formen dommer. Det var et fængselsophold, som blev forkortet bl.a. af voldsomme protester fra danske fagforeninger og politikere.
Det skabte stor glæde i AIF, da rygterne om valget nåede Silkeborg sent lørdag. Der er ingen tvivl om, at der bliver skålet på næste møde i AIFs bestyrelse. Godt nok betyder det, at Tian Chua får mindre tid til det faglige arbejde, men oppositionens fremgang betyder bedre tider for demokratiet og muligheden for fagforeningsarbejde i Malaysia.
AIF i Silkeborg
og Roskilde lavede i 2004 filmen Globaliseringens ofre, der bl.a handler om Tian Chuas Faglige arbejde og Mærsks aktiviteter i det nordlige Malaysia.